1. Denmark
  2. FUTURO™ Brand
  3. Tips og tricks
  4. Strækøvelser mod svangsenebetændelse, som du kan lave hver dag
  • Effektive strækøvelser mod svangsenebetændelse, som du kan lave hver dag

    kvinde, der masserer sin fodsål

    • Strækøvelser mod svangsenebetændelse, som du kan lave hver dag

      I bestræbelserne på at komme i form og få et stærkere helbred kaster mange – især løbere – sig ud i et motionsprogram, hvor de presser sig selv for hurtigt. Et overambitiøst løbeprogram kan give en lang række problemer med alt lige fra vabler til alvorlige ledskader og alt derimellem. Svangsenebetændelse er en af de skader, der ligger "derimellem". Det er en af de mest udbredte årsager til hælsmerter blandt løbere, vandrere og personer, der står op i lange perioder i forbindelse med deres arbejde.


    • Hvad er svangsenebetændelse?

      Svangsenen er et tykt bånd af bindevæv, der løber i fodens længdegående retning langs undersiden af foden – fra hælbenet til tæerne. Hvis man løber for meget eller står for meget op, kan det belaste svangsenen og føre til små rifter i vævet. Det giver irritation, betændelse og hælsmerter – hvilket normalt viser sig mest tydeligt, når man skal tage sine første skridt om morgenen efter at være steget ud af sengen, eller når man rejser sig fra en stol efter at have siddet ned i lang tid.

      Svangsenebetændelse skal diagnosticeres og behandles af en læge, en fysisk træner eller andet sundhedspersonale. Vedkommende anbefaler muligvis sko med mere støtte, personligt tilpassede indersåler, strækøvelser eller en kombination af alle tre. Strækøvelser er en del af stort set alle genoptræningsplaner for svangsenebetændelse.


    • Gå til din læge eller din fysiske træner for at få hjælp

      Det tager tid at helbrede svangsenebetændelse. De fleste fagfolk vil anbefale at holde foden i ro, undgå motion, der kan irritere svangsenen yderligere, og lægge en ispose på hælen flere gange om dagen. Alvorlige eller kroniske smerter kræver muligvis en mere intensiv behandling, men det kan som regel lindre smerterne, hvis du sørger for at støtte svangen, være fornuftig i forhold til motion og være grundig med at lave strækøvelser med foden om morgenen, før du står ud af sengen. Din læge, fysioterapeut eller træner kan tape din fod op for at give dig midlertidig støtte, mens du venter på en fodspecialist.


    • Lav strækøvelser hver dag for at holde svangsenebetændelsen nede

      Strækøvelser mod svangsenebetændelse kan hjælpe med at holde svangsenevævet langt og stærkt og gøre det mindre sårbart over for overrivning ved stød. De fleste strækøvelser mod hælsmerter kræver ikke noget specialudstyr. Mange fysiske trænere anbefaler at bruge et håndklæde til at lave strækøvelser, før du står ud af sengen. Du skal bare placere foden i et sammenrullet håndklæde, holde fast i det i begge ender og trække det forsigtigt tilbage for at strække din svang. Det kan også være effektivt at rulle din fod på en bold eller en cylinder, og du kan strække svangen godt ud ved ganske enkelt at trække dine tæer tilbage med hånden.

      Natskinner såsom FUTURO™ Natstøtte til plantar fasciitis, svangsenebetændelse kan hjælpe dig med at lave strækøvelser og også med at få dig til at føle dig bedre tilpas, mens du sover. Bed din læge eller din træner om at anvise en passende ambulant behandlingsplan, så du kan lindre dine smerter relateret til svangsenebetændelse.