Ordforklaring

Information er magt. Kast dig ud i livet med kendskab til de begreber, du skal bruge til at behandle din krop på den rigtige måde.

A - B

  • Albueben

    Albuebenet og radius danner tilsammen skaftet i underarmen.

  • Anatomi

    Studiet af en organismes struktur samt dens systemer og de funktionsmæssige interaktioner mellem disse systemer.

  • Ankelled

    Et udbredt begreb, der normalt henviser til det øvre ankelled. Tre knogler mødes og danner den øverste del af ankelleddet. De ydre og indre knogler i anklen (den nederste ender i henholdsvis fibula og tibia) danner det, der er kendt som ankelsamlingen. Det er en gaffellignende struktur, som ankelknoglen (talus) hviler i.

  • Åreknuder

    Åreknuder er knudrede og forstørrede vener tæt på hudens overflade. De er mest almindelige på ben og ankler.

  • Armknogle

    Medicinsk term: Humerus.

  • Arteria vertebralis-syndrom

    Arteria vertebralis (den vertebrale arterie) er en forgrening af subklavia-arterien, der går videre op til hjernen og løber gennem de tværgående processer i ryghvirvlerne langs højre og venstre side af den cervikale rygsøjle. En patient kan opleve svimmelhed eller ringen for ørerne, hvis denne kanal bliver forsnævret (f.eks. som følge af slidgigt), så den vertebrale arterie trækker sig sammen.

  • Artikulært hul

    De knogler, der danner et led, er belagt med et lag brusk, der ikke kan ses på røntgenbilleder. Det ligner, at der er et mellemrum mellem knoglerne, som normalt bliver smallere og smallere som følge af slidgigt.

  • Artroskopi

    En proces, hvor der bruges et artroskop til at undersøge og samtidig foretage en operation i den indvendige del af et led.

  • Bådbensbrud

    Bådbenet (navicularis eller os scaphoideum) er karpalknoglen, som er placeret på den radiale side af håndleddet. Forekommer ofte, når en person falder ned på håndleddet. Brud på bådbenet immobiliseres normalt i 12 med en gipsbandage.

  • Bådbensfraktur

    Bådbenet (navicularis eller os scaphoideum) er karpalknoglen, som er placeret på den radiale side af håndleddet. Forekommer ofte, når en person falder ned på håndleddet. Brud på bådbenet immobiliseres normalt i 12 med en gipsbandage.

  • Brusk

    Vandholdigt og meget elastisk væv, der fungerer som glidelag og dækker leddenes overflade.

  • Bruskskader

    Slitage og skader på brusken i et led kan udløse slidgigt.


C - D

  • Calcaneus

    Hælknoglen fungerer som det bageste fastgørelsespunkt for fodens sål.

  • Caput radiale

    Den proksimale ende af radius, caput radiale, holdes fast på albuebenet af et ringformet ledbånd, der giver underarmen mulighed for at rotere både udad og indad.

  • Cervikal rygsøjle

    Den cervikale rygsøjle er navnet på de syv hvirvler, der sidder mellem hovedet og thoraxrygsøjlen.

  • Cervikobrakialt syndrom

    Cervikobrakialt syndrom (også kendt som cervikalt syndrom) er en overordnet term for smertefulde lidelser i nakkeområdet, hvor smerter kan brede sig til skulderen og armen. Disse lidelser kan skyldes en række forskellige ting.

  • Chokbølgeterapi

    Chokbølgeterapi blev først anvendt til at opløse nyresten og blev derefter tilpasset til brug i ortopædbehandling. I denne procedure udsendes korte pulserende lydbølger med høj energi, som forbedrer blodgennemstrømningen og stimulerer stofskiftet som en metode til at lindre smerter.

  • Columna lumbalis

    Columna lumbalis består af fem lændehvirvler og giver torsoen mulighed for at bøje, strække, bevæge sig fra side til side og rotere (let) omkring kroppens akse. Der kan opstå forskellige symptomer efter en eller flere degenerative forandringer i columna lumbalis. Disse forandringer kan bl.a. være slidgigt i de vertebrale led eller skader på diskusserne mellem ryghvirvlerne.

  • Computerized Axial Tomography

    (Fork.: CT eller CAT) Denne computerassisterede røntgenprocedure er velegnet som diagnoseværktøj til både skelettet og blødvæv, men den er ikke så kraftig som MRI til at gengive blødvæv.

  • CTS

    Karpaltunnelsyndrom: Skader på mediannerven i håndleddets karpaltunnel.

  • Discus intervertebralis

    Diskusser mellem ryghvirvler er ringformede strukturer, der består af fiberbrusk og har et gelatinelignende fyld i midten. Disse diskusser skaber en elastisk forbindelse mellem ryghvirvlerne, så der er mulighed for bevægelse mellem de individuelle ryghvirvler. Diskusserne fungerer både som led og som støddæmpere for rygsøjlen. Når mennesker går oprejst, lægges der et enormt tryk på diskusserne mellem ryghvirvlerne.

  • Diskusprolaps

    En diskusprolaps forekommer, når det indre diskusmateriale stikker ud af diskussen. Det kan føre til irritation eller tryk på diskussen. De fleste diskusprolapser giver ganske få eller slet ingen symptomer.

  • Distalt radiusbrud (colles fracture)

    Et distalt brud på radius i håndleddet, normalt på grund af et fald.


E - F

  • Epicondylitis lateralis

    Epicondylitis lateralis i overarmsknoglen er en lille, tuberkuleret balle, der bøjer en smule fremad og skaber forbindelse med det radiale collaterale ligament i albueleddet. (Se også Tennisalbue)

  • Epicondylitis lateralis

    Tennisalbue (epicondylitis lateralis) refererer til en inflammatorisk eller degenerativ forandring i epicondylus radialis, som skyldes overbelastning af leddet. Konservativ behandling udgør den første behandling, hvor der kun foretages et kirurgisk indgreb, hvis smerterne bliver konstante. (Se Epicondylitis lateralis)

  • Epicondylitis lateralis

    Epicondylitis lateralis i overarmsknoglen er en lille, tuberkuleret balle, der bøjer en smule fremad og skaber forbindelse med det radiale collaterale ligament i albueleddet. (Se Tennisalbue)

  • Epicondylitis medialis

    Epicondylitis medialis i overarmsknoglen er større og mere fremtrædende end epicondylitis lateralis. Den er en smule tilbagerettet og skaber forbindelse med det ulnare collaterale ligament i albueleddet. (Se Golfalbue)

  • Epicondylitis medialis

    Denne lidelse kaldes også for Pitcher's Elbow og er meget sjældnere end tennisalbue. Den påvirker epicondylitis ulnaris (medialis), hvilket er helt på den modsatte side af albuen i forhold til den påvirkede del i en tennisalbue. (Se Golfalbue)

  • Fibula

    Fibula og skinnebenet (tibia) danner tilsammen skaftet i underbenet. Den nederste del af fibula danner den ydre ankel.

  • Forskydningsosteotomi

    Operation, der foretages på knoglerne for at rette forandringer i akslen på et led.

  • Forstuvning

    Termen forstuvning beskriver en udstrækningsskade i et led, som oftest forekommer i anklen og i fingerleddene. Der sker ofte en forvridning i delvist eller helt overrevne ledbånd. Konservativ-funktionel behandling er generelt både tilstrækkelig og vellykket.

  • Fraktur

    I medicine beskriver termen fraktur en brækket knogle.

  • Fysisk undersøgelse eller fysioterapi

    En overordnet term, der dækker alle rehabiliteringsbehandlinger, f.eks. aktiv/passiv terapi, lymfedrænage, massage, badebehandling og alle former for bevægelsesterapi.


G - H

  • Golfalbue eller epicondylitis medialis

    Kaldes også for "Pitcher’s Elbow" eller epicondylitis medialis og er sjældnere end tennisalbue. Golfalbue påvirker epicondylis ulnaris (medialis), hvilket er helt på den modsatte side af albuen i forhold til den påvirkede del i en tennisalbue. (Se også Epicondylitis medialis)

  • Hælknogle

    Hælknoglen fungerer som det bageste fastgørelsespunkt for fodens sål.

  • Hæmatom

    Et hæmatom forekommer, når vævet er beskadiget (på grund af en ulykke eller en operation), hvilket får blodet til at flyde til det omkringliggende væv eller ind i det artikulære hul. For at forhindre, at hæmatomet spreder sig, skal førstehjælpen omfatte nedkøling, forsigtigt tryk og elevation af det berørte område.

  • Hekseskud

    Smerter i lænden.

  • Humerus

    Humerus er den medicinske term for armknoglen.


I - J

  • Intervertebrale led

    Hver hvirvelbue indeholder fire artikulære processer, der danner de vertebrale led ved at skabe forbindelse til de artikulære processer ovenover og nedenunder.

  • Iskias i lænden

    Smertefuld irritation af rygmarvs- og iskiasnerverne i rygmusklerne. Smerterne breder sig ofte til balderne og låret.

  • Justerbar seng

    Giver patienter mulighed for at placere deres ryg i en vinkel i forhold til deres ben.


K - L

  • Karpaltunnelsyndrom

    (Fork.: CTS) Skader på mediannerven i håndleddets karpaltunnel.

  • Knæets menisk

    Meniskerne er to halvmåneformede fiberbruskskiver i det artikulære hul mellem begge ender af lårbenet og den artikulære overflade på tibia. Disse skiver fungerer sammen med brusklagene rundt om leddet og har en støddæmpende effekt, da de kan ændre form og position som reaktion på belastningen på leddet. Dermed hjælper de med at fordele trykket ud på det største mulige overfladeområde. Meniskerne omslutter også condylus femoris og forbinder dem med overfladen på det tibiale plateau.

  • Knæskal

    Øger kapaciteten for de forreste muskler i låret (quadriceps) og arbejder hen over knæet til skinnebenet, når knæet strækkes ud.

  • Knoglebrud

    I lægevidenskaben er et brud en indikation af en brækket knogle, der normalt er forårsaget af eksterne kræfter, f.eks. et fald ned på underarmen.

  • Knogleskade

    Dette begreb beskriver enhver skade, som påvirker en knogles struktur, f.eks. ved en ulykke eller som følge af andre kraftige påvirkninger

  • Korsbånd

    Der skelnes mellem det bageste og det forreste korsbånd. Begge stabiliserer knæet ved at forhindre det tibiale plateau i at glide enten fremad eller bagud.

  • Korsbåndsundersøgelse, forreste og bageste

    Underbenet kan trækkes fremad, hvis det forreste korsbånd er revet over, og det kan skubbes bagud, hvis det bageste korsbånd er revet over

  • Lænd

    Den del af rygmarvskanalen, der sidder i den nederste del af ryggen.

  • Lateral collateral ligament

    Stabiliserer knæet på ydersiden (den laterale) side af leddet.

  • Laterale ligamenter

    Almindelig term, der beskriver systemet med laterale ligamenter i det øverste ankelled. Da den forbinder den laterale ankel (malleolus) med hælknoglen (calcaneus) og ankelknogle (talus), spiller de ydre ledbånd en rolle i at stabilisere ankelleddet.

  • Leddegigt

    Der er flere typer leddegigt, bl.a. slidgigt, kronisk leddegigt og podagra. Det latinske ord er "arthritis", som betyder "ledbetændelse". Betændelse er en af kroppens naturlige reaktioner på sygdomme eller skader, og den ledsages af hævelse, smerter og stivhed.

  • Ledstøttebandage eller -skinne

    Skal helst være fremstillet af et elastisk materiale, der kan formes til en hvilken som helst kropsdel og lægge et blidt tryk. Ved at forstærke den proprioceptive effekt kan ledstøttebandager bruges til at forbedre den finmotoriske kontrol over et led.

  • Ledvæske

    Ledvæske (synovia) produceres i den indre membran i den artikulære kapsel (synovialis) og nærer brusken og fungerer som smøremiddel for at reducere friktion i leddet.

  • Ligamentsystem

    En term, der ofte bruges af sundhedspersonale til at beskrive en hel samling af ledbånd, f.eks. de laterale ligamenter, som er en udbredt term, der henviser til, hvad der faktisk er et system med tre individuelle ledbånd, som er placeret på ydersiden af anklen og fungerer som en samlet enhed.


M - N

  • Magnetic Resonance Imaging

    (Fork.: MRI) MRI-scanninger er ideelle til at diagnosticere skader og forandringer i blødvævet (f.eks. korsbåndsskader i knæet) og på diskusserne mellem ryghvirvlerne. I modsætning til CAT-scanninger udsættes patienterne ikke for stråling.

  • Medial collateral ligament

    Stabiliserer knæet på den indvendige (mediale) side af leddet.

  • Mediannerve

    Mediannerven (nervus medianus) løber gennem karpaltunnellen i håndleddet og innerverer tommelfingeren og pegefingeren, langefingeren og ringfingeren.

  • Minimal invasiv operation

    En operationsteknik, der resulterer i så små skader som muligt på det berørte væv. Minimale invasive indgreb udføres med bittesmå indstik, hvor der indføres et endoskop eller et artroskop, som bruges til at udføre indgrebet.

  • MRI

    Forkortelse for Magnetic Resonance Imaging

  • Nervus medianus

    Mediannerven (nervus medianus) løber gennem karpaltunnellen i håndleddet og innerverer tommelfingeren og pegefingeren, langefingeren og ringfingeren.


O - P

  • Ødem

    Ødem er den medicinske term for hævelse. Det er en generel reaktion fra kroppen på skader eller betændelse. Ødem kan være isoleret til et lille område eller påvirke hele kroppen.

  • Overrevet menisk

    Menisken er en gummiagtig, C-formet skive, der giver knæet polstring. Hvert knæ har to menisker – en på ydersiden af knæet og en på indersiden. Meniskerne holder knæet stabilt ved at balancere din vægt ud over hele knæet. En overrevet menisk kan forhindre knæet i at fungere korrekt.

  • Patellofemoralt smertesyndrom

    Smerter omkring knæskallen, som kan skyldes en række forskellige forhold.

  • Piskesmæld

    Piskesmæld kaldes også nakkeforstrækning og er en skade i nakken. Symptomerne forekommer efter en skade i nakken, hvor leddene mellem ryghvirvlerne, diskusser, ledbånd, cervikale muskler og nerverødder kan være blevet beskadigede.

  • Pitcher's Elbow

    Kaldes også for golfalbue eller epicondylitis medialis og er meget sjældnere end tennisalbue. Den påvirker epicondylitis ulnaris (medialis), hvilket er helt på den modsatte side af albuen i forhold til den påvirkede del i en tennisalbue. (Se Epicondylitis medialis)

  • Plantar fasciitis

    Plantar fasciitis er den mest almindelige årsag til hælsmerter. Det plantare senevæv er det flade bånd med væv (ligament), der forbinder hælknoglen med tæerne. Det støtter svangen på foden. Hvis du overbelaster det plantare senevæv, bliver det svækket, hævet og irriteret (betændt). Derefter gør din hæl eller bunden af din fod ondt, når du står op eller går.

  • Proprioception

    Stimulering af nervereceptorer ved at strække ud eller lægge tryk på. Formålet med proprioception er at stimulere en dynamisk, reflekslignende reaktion fra muskulaturen, der tjener til at stabilisere og forbedre den finmotoriske kontrol over et led. Eksterne stabiliserende enheder, f.eks. tape, ledstøtteprodukter eller proteser, har en proprioceptiv effekt.

  • Protese eller skinne

    Eksterne stabiliserende enheder med stive eller delvist stive komponenter og i visse tilfælde justerbare bevægelighedsgrader (f.eks. i knæproteser).


Q - R

  • Radius

    Radius og albuebenet danner tilsammen skaftet i underarmen.

  • Rehabilitering

    Alle forholdsregler, der tages for at genoprette en patients helbred og integrere personen i det normale liv (arbejdslivet) (medicinsk, erhvervsmæssig og samfundsmæssig integration).

  • Røntgen

    En metode, der bruger stråling til at danne et billede af menneskekroppen. Denne teknik er ekstremt velegnet til at undersøge knoglestrukturer i kroppen, men blødvæv kan kun ses svagt eller slet ikke og ses bedst på en CAT-scanning eller en MRI-scanning.

  • Ryghvirvler

    Ryghvirvlerne, dvs. rygsøjlens knoglestrukturer, er forbundet via diskusserne mellem ryghvirvlerne, der fungerer som elastiske led. Den bageste del af hver ryghvirvel er dannet af en hvirvelbue, der omgiver rygmarven og danner rygmarvskanalen sammen med de andre hvirvelbuer.

  • Rygmarv

    Rygmarven er den komponent i centralnervesystemet, der løber gennem rygmarvskanalen fra hjernen ned i den øverste del af columna lumbalis og overfører signaler mellem hjernen og resten af kroppen.


S - T

  • Sacroiliaca-led

    Dette led danner knudepunktet mellem rygmarven og begge sider af bækkenet. Sacroiliaca-leddet bærer vægten og belastningen fra torsoen, hvilket gør det sårbart over for skader.

  • Senebetændelse

    Senebetændelse forekommer, når knæskallen (patella) bevæger sig ud af sin position, når benet bøjes eller strækkes. I de fleste tilfælde bevæger knæskallen sig for langt ud mod ydersiden af benet, selvom den hos nogle mennesker bevæger sig indad.

  • Seneskede

    En seneskede er en væskefyldt lomme, der omgiver en sene. Ligesom med bursæ har seneskeder en beskyttende funktion og giver senerne mulighed for at glide.

  • Seneskedehindebetændelse

    Er oftest ikke-bakteriel betændelse i en sene og/eller en seneskede.

  • Skinneben (tibia)

    Skinnebenet (tibia) og fibula danner tilsammen skaftet i underbenet. Den nederste del af skinnebenet danner den indre ankel.

  • Slidgigt

    Slidgigt forårsages af skader på leddet, som kan skyldes forskellige forhold, bl.a. dårlig kropsholdning og andre forkerte positioner (kalveknæet eller hjulbenet holdning) eller forkert eller for stor belastning af leddet. Hvis brusklaget f.eks. flader ud, vil et røntgenbillede vise, at det artikulære hul også er blevet fladet ud.

  • Spondylartrose

    Slidgigt i de intervertebrale led i rygsøjlen.

  • Synovial membran

    Det indre lag i den artikulære kapsel, der sørger for at producere og reabsorbere ledvæske.

  • Synovial væske

    Ledvæske (synovia) produceres i den indre membran i den artikulære kapsel (synovialis) og nærer brusken og fungerer som smøremiddel for at reducere friktion i leddet

  • Synovialis

    Det indre lag i den artikulære kapsel, der sørger for at producere og reabsorbere ledvæske.

  • Tendinitis

    Tendinitis er betændelse eller irritation af en sene, som er en tyk snor, der forbinder knogler med muskler. Det skyldes primært en gentaget, mindre påvirkning af det påvirkede område eller en pludselig og mere alvorlig skade.

  • Tennisalbue

    Tennisalbue (epicondylitis lateralis) refererer til en inflammatorisk eller degenerativ forandring i epicondylus radialis, som skyldes overbelastning af leddet under arbejds- eller sportsaktiviteter. Konservativ behandling udgør den første behandling, hvor der kun foretages et kirurgisk indgreb, hvis smerterne bliver konstante. (Se Epicondylitis lateralis)

  • Tibia

    Skinnebenet (tibia) og fibula danner tilsammen skaftet i underbenet. Den indre ankel er dannet af den nederste del af skinnebenet.

  • Tibialt plateau

    Det tibiale plateau, dvs. den flade ende af tibia nærmest torsoen, har to artikulære overflader (de indre/mediale og de ydre/laterale overflader), der berører lårbenet. De to korsbånd er fastgjort på midten af det tibiale plateau.

  • Tidlig bevægelsesterapi

    Denne term beskriver en moderne form for genoptræning efter en skade. Den kan foretages med eller uden operationer. Formålet med bevægelsesterapi er at mobilisere en skadet ekstremitet eller et skadet led på et tidligt tidspunkt i genoptræningen for at undgå komplikationer som f.eks. muskelsvækkelse, stivhed i leddet, trombose, osv. Støttebandager er et værktøj, der anvendes i bevægelsesterapi.


U - V

  • Ultralydsbehandling

    Lydvibrationer skaber varme i kroppen. De termiske og mekaniske effekter i ultralyd forbedrer blodgennemstrømningen lokalt.

  • "Unhappy triad"-skade

    En skade i knæet, der resulterer i flænger i det forreste korsbånd, den mediale menisk og det mediale collaterale ligament.